Dan Labels

Dan Labels blev etableret i 1987 og har siden da været i konstant vækst. Dan Labels har opbygget stor ekspertise inden for sit felt, og trods den hurtige vækst har virksomheden formået at fastholde, de to hovedkriterier for succes i branchen: Fleksibilitet og hurtig levering. Produktionen foregår på højt avancerede flexo- og digitaltrykmaskiner, og hurtig levering af selv komplicerede trykopgaver, i topkvalitet er en selvfølge.

 

Flexible Division

I 2015 investerede Dan Labels i en moderne UV flexo trykmaskine til trykning af fleksible folier, derfor blev Flexible Division oprettet. Samtidigt blev der etableret et særskilt område af trykkeriet, hvor vi installerede klimakontrol, udvidet hygiejne og alt andet, for at kunne garantere det højeste hygiejne- og sikkerhedsniveau, i forbindelse med trykning og konvertering af materialer, egnet til direkte fødevarekontakt. 

 

Emballagegruppen A/S

I 2013 blev Emballagegruppen A/S etableret ved en sammenlægning af Mammens Emballage A/S, Schweitzer A/S og Højrup Æskefabrik A/S, og flyttede i 2014 til nye lokaler i Vejle. Den samlede viden og knowhow fra disse tre virksomheder, samt nye investeringer i en effektiv og innovativ maskinpark, herunder digital produktion, har gjort Emballagegruppen til en af de mest kompetente og alsidige virksomheder for kartonageemballage i Nordeuropa med erfaring inden for bl.a. industriemballage, pharma, food, samt bakker til frugt og grønt. Schweitzer er en del af Emballagegruppen, og er et af Danmarks største arktrykkerier, med bl.a. inhouse bogbinderi og digital afdeling med laserstans. Flexible Division og Dan Labels er begge divisioner i Emballagegruppen A/S, som i sin helhed således kan levere integrerede emballage-løsninger, til hvilken som helst opgave.


Emballagegruppen A/S indleder strategisk samarbejde med Strandbygaard Grafisk A/S.
Med samarbejdet overtager Emballagegruppen A/S, 65% af aktierne i Strandbygaard Grafisk A/S, der er beliggende i Skjern. Det strategiske samarbejde inkluderer ligeledes 50% ejerandel af Grafisk Forum i Horsens.

 

Good Food Group A/S

Good Food Group A/S er moderselskab for hele Emballagegruppen A/S.
Selskaberne i Good Food Group koncernen producerer et bredt sortiment af kvalitetsfødevarer, som markedsføres både under egne brands og som private labels. Good Food Group koncernen er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge, Polen, Storbritannien, Tyskland, USA og Indien og beskæftiger ca. 800 medarbejdere.

 

 

Se vores Salgs- og leveringsbetingelser